Sommerhuset i Tranum
Sommerhuset som er opført i årene 2005-12 ligger i Tranum ved Brovst og er bygget af mine forældre.
Naturgrund
Huset på 74m2 er opført på en stor åben naturgrund m. sand, lyng, fyr- og egebeplantning.
Nord-syd del
Bygningen er disponeret i to retninger. En nord-sydgående opholdsdel m. et op til 5m højt asymmetrisk rum m. ovenlys. Rummet indeholder køkken, ophold og pejs. Vest facaden har glaspartier og døre mod terrasse.
Pejs- og skorsten er med sit eget selvstændige udtryk orienteret til syd og muret i røde tegl fra lokalt teglværk. Ankomsten til sommerhuset sker fra øst som eneste hul i den facade.
Øst-vest del
Husets lavere del er orienteret øst-vest og har en lukket facade mod nabo og nord. Den lave del indeholder bad/toilet, 3 soveværelser og et værksted.
Taget som form
Taget er som én samlet asymmetrisk bevægelse, som begynder i lav højde fra nord, for så at stige op til knap 5m på det højeste. Mod syd dykker taget og favner skorstens-klumpen for herefter at afslutte med et vandret udhæng, som giver huset et styret kig ud i naturen, set fra køkken- og ophold.
Brændehus
Brændehus har et asymmetrisk profil næsten som hovedhus, og indgår i den samlede arkitektur. Bygningen indeholder brænde, materialer, grej og cykler.
Materialer
Sommerhuset er helt igennem et træhus beklædt med ubehandlet polsk krydsfiner indvendig og med en sort vandret klink-beklædning udvendig. Glaspartier er olieret lærk. Taget er belagt m. sort tagpap. Bærende konstruktioner er udført i limtræ.